Passager slog en prut så slem, at flyet måtte nødlande og politiet tilkaldes

Vi har nok alle siddet til eksempelvis et møde, følt hvordan det bobler i maven – og at en stor prut er på vej.

I tilfælde som disse bliver ens selvdisciplin virkelig sat på prøve – og hvis man lader kroppen vinde, kan man virkelig ende i en pinlig situation.

En lignende pinlig situation udspillede sig for en passagerer på et fly mellem Dubai og Amsterdam i løbet af weekenden. For her slog en af passagererne en prut så slem, at piloten var nødt til at nødlande flyet.

Det var avisen Metro, som først rapporterede om den vanvittige episode, men siden da har flere medier verden over skrevet om den.

Det var en mandlig passager på et fly tilhørende lavprisflyselskabet Transavia Airlines, som åbenbart havde masser af gas i maven. Derudover formåede han heller ikke at holde sine mange prutter inde, hvilket fik katastrofale følger.

Manden skulle eftersigende have slået så mange fæle prutter, at hans to medpassagerer ved siden af ham, som var hollændere, blev meget vrede. De bad ham først stoppe med at lukke gas ud, hvorefter de tilkaldte kabinepersonalet – men ingen kunne åbenbart få den oppustede passager til at lade være med at lukke gas ud. Det hele resulterede i et stort slagsmål mellem de tre mænd.

Personalets skyld

Derfor fandt piloten det nødvendigt at nødlande flyet i østrigske Wien for at få kontrol over den bizarre situation – og på landjorden blev politiet tilkaldt med det samme.

Fotokilde: Metro/CEN

De to hollændere, begge rasende, var nødt til at stige af flyet sammen med to kvinder, som eftersigende også var en del af slagsmålet. Kvinderne hævder dog, at de ikke havde noget med optrinet at gøre.

– Vi var ikke en del af det her. Vi var bare så uheldige at ende i samme række som manden, men vi gjorde ikke noget. Derudover mener jeg, at kabinepersonalet var med til at fremprovokere den tilspidsede situation, siger Nora Nora Lacchab til avisen De Telegraaf.

Shutterstock

Alle fire blev senere løsladt uden straf – men de er alle forment rejseforbud med Transavia Airlines fremover med øjeblikkelig virkning.

Men hvad der skete med den oppustede mand, der forbliver anonym, vides desværre ikke.

Kvinderne vælger nu at sagsøge flyselskabet, da de mener, at de er blevet nedværdiget og dårligt behandlet. De to hollandske mænd har dog valgt at lade hele episoden passere, skriver Metro.

Tryk på del-knappen, hvis du også er endt ved siden af en irriterende medpassager, eller efterlad en kommentar om din værste flyoplevelse!