Som barn havde vi en kat, der hed Pjevs. Han var ikke helt som andre katte, da han var en rigtig spillopmager. Han elskede blandt andet at drikke vand direkte fra vandhanden i køkkenet, og han kunne også lide at sidde ved bordet, når vi spiste – selvfølgelig uden at tigge.
Ofte, når man ikke lige var opmærksom på ham, fandt man ham i et højt træ ude i haven. Det ene træ var han dog lidt for bange til at komme ned fra af sig selv, og derfor måtte man klatre et par meter op og hjælpe ham ned.
Men det virkede dog ikke til, at han lærte af det – for dagen efter kunne han sidde i det samme træ igen!
Katte er virkelig charmerende, og deres små særheder er blot med til at forøge deres allerede i forvejen stærke personligheder. Man finder hurtigt ud af, hvad de kan lide og gør dem glade, og ligesom mennesker er stort set alle katte unikke.
Selv når det kommer til problemløsning, er nogle katte dygtigere end andre. Vi lærte Pjevs at hente avisen, hvilket mange mente var umuligt. Men det gjorde han altså – lidt som en hund! Det gik dog ikke altid helt problemfrit, men overraskende ofte fik man sin avis leveret direkte til morgenbordet.
En klog kat…
Ja, nogle katte er ganske enkelt små genier, hvilket vi ser et meget godt eksempel på i videoen nedenfor. Katten vil gerne tage en lur inde på sit yndlingsværelse, men problemet er, at døren er lukket. Men det her er en beslutsom lille herre – og en lukket dør er vel ikke det store problem for en stædig kat?
Tjek hvordan katten Ron løser “problemet”! Først er der lidt problemer med at åbne døren, men til sidst lykkes det ham at få adgang til sit yndlingsværelse for at kunne tage en lille lur.
Det her er virkelig imponerende – og jeg sidder med et stort smil på læberne!
[arve url=”https://youtu.be/KmBy-K9GyMU” /]
Der er ingen tvivl om, at det her er en klog kat! Tøv ikke med at DELE videoen, hvis du elsker søde katte!