Nu kan du blive fuld af pølser: Her er de nye ølgrillede pølser – med 3,5 procent alkohol

Hvad dufter mere af sommer end en kold øl og grillede pølser? Det er en kombination, der kun kan lægge op til en virkelig god sommeraften.

Pølserne på grillen, der rasler, øllen, der køler ned, lyden af venner og familie, der griner, og solen, der rammer det hele ind. Det lyder som en drøm.

Men denne sommer kan det blive endnu vildere. For du får mulighed for at kombinere smagen og effekten af øl med pølser på samme tid – nu kan man nemlig købe grillpølser med en smag af øl, det skriver Ladbible.

Det er den britiske dagligvarekæde Aldi, som også findes i Dammark, der smider sommerens største bombe med en ny og utraditionel “kulinarisk” oplevelse.

Deres nye grillpølser kaldes “Boozy British Bangers” og er, som det lyder, grillpølser med en smag af øl eller cider og har et alkoholindhold på 3,5 procent.

Pølserne kan naturligvis købes i Englad, men det er endnu usikkert, om det er blevet en del af det danske sortiment i Aldi også.

Hvis man er meget ivrig, er der dog ikke langt til drømmen om en kombination af øl og grillpølser – kombinationen sælges nemlig også i vores naboland Sverige.

Kan vælge mellem øl og cider

Hvis du kan lide at køle af med cider, kan du købe varianten Thatcher’s Traditional Cider og Bramley Apple, som har en klar smag af britisk cider.

Men hvis du foretrækker øl, skal du sigte mod Golden Ale and Cheese-varianten.

Det bedste er, at du ikke engang behøver at købe drikkevarer til for at opnå den ønskede beruselse, fordi pølserne selv har det samme alkoholindhold som en øl – 3,5 procent.

Foto: Aldi

Bliv sommerklar

Pølserne kommer i pakker på 400 gram og koster kun 25 svenske kroner, hvilket svarer til omkring 18 danske kroner.

Sikke en drøm, ikke? Med disse pølser er sommeren garanteret magisk! Del gerne den gode nyhed med dine pølse – og ølglade venner!