Forskning: Personer der har det sjovt på jobbet er lykkeligere

Efter en arbejdsdag er det meget normalt, at man kommer hjem og er udmattet. Ofte har man bare lyst til at spise aftensmad, slappe af et par timer og så sove.

Men nu har et nyt studie fundet tricks til at holde dig frisk i løbet af en lang arbejdsdag – et af dem er at grine, skriver svenske Tidningen Chef.

De fleste af os oplever, at en arbejdsdag er mere eller mindre energikrævende, og hvis man har et stressende job, er det meget normalt et være helt udmattet efter fyraften.

Tre faktorer giver energi i løbet af arbejdsdagen

Men et studie udført på 26 svenske lægehuse viste, at ikke alle ansatte følte sig udmattede efter fyraften, selvom mange af lægehusene er underbemandet.

For at få overblik over, hvorfor visse medarbejdere havde energi efter en lang arbejdsdag, udførte Lina Ejlertsson, ph.d.-studerende i social- og almenmedicin ved Lunds Universitet, endnu et studie. Her ville hun finde ud af, hvad der adskiller de trætte medarbejdere fra dem, der stadig havde energi efter fyraften.

Resultatet viste, at der er tre faktorer, der gør, at man får energi i løbet af en arbejdsdag.

Grin med kollegerne

De tre faktorer var fællesskab, variation og kontrol.

Variation i forhold til arbejdsopgaver, arbejdstempo og sted giver øget energi i løbet af dagen, da man bryder arbejdsmønstre.

Kontrol er vigtigt for ikke at føle sig overvældet af arbejdet samt udføre en arbejdsopgave, før man kaster sig over den næste.

Den tredje og muligvis vigtigste faktor er at small-talke og grine sammen med sine kolleger, hvilket forstærker følelsen af fællesskab. Hvis man ikke kender sine kolleger, er det en god idé at udføre forskellige gruppeøvelser for at blive sammentømret.

Det her burde alle ledere læse! Tryk nu på DEL, så alle dine kolleger og ledere ser dette!