Endelig! Nu kan du købe en mini-jacuzzi – til at varme dine nosser

At komme hjem fra en lang arbejdsdag og hoppe i et dejligt jacuzzi-bad lyder som en drøm for de fleste. Nu kan drømmen gå i opfyldelse – også for de ædleste dele af mandekroppen. For nu kan man nemlig lægge sin løgpose i en Testicuzzi, en mini-jacuzzi til nosserne.

Som mand er nogle kropdsdele bare vigtigere end andre, og de fleste mænd er sandsynligvis enige om, at de kropdsdele sidder mellem navlen og knæene.

Det er vigtigt at passe på sine ædlere dele, da man trods alt helst vil undgå problemer.

Hvis man gerne vil forkæle sin løgpose med lidt ekstra luksusbehandling, kan man nu købe en mini-jacuzzi – specielt designet til nosserne, skriver Viral Thread.

“Begyndte ved en samtale om dating”

Bag den nye opfindelse står virksomheden Testicuzzi. Selve idéen opstod under en samtale mellem venner, som herefter resulterede i en prototype og til sidst et færdigt produkt.

”Det hele begyndte som en sjov samtale om dating mellem venner, druk og usædvanlige trends for cirka et år siden, da vi sagde, “vi burde virkelig gøre det her!”, skriver virksomheden på hjemmesiden.

Testicuzzi

Sådan virker løgpose-jacuzzien

Men hvordan virker nosse-jacuzzien så. Efter en dag, hvor nosserne er blevet straffet hårdt, hvis man eksempelvis har cyklet langt eller dyrket kampsort, hvor kronjuvelerne har fået smæk, kan man komme hjem og give sine nosser en dejlig afslappende behandling.

Testicuzzien fås i to almindelige farver, hvid eller sort, men kan også købes i en luksusvariant lavet af 14 karat guld, hvis man vil forkæle sine nosser ekstra meget.

Testicuzzi

“Testicuzzien er den perfekte gave til manden, der er virkelig glade for sine testikler. Et dyb i denne fine testikel-jacuzzi forkæler virkelig din mandighed. Testicuzzien er udstyret med en superblød silikonepude til din største kropsdel og to kopper til din “tepose” til flere timers batteridrevet afslapning”, skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Testicuzzi

Kender du en, der har brug for en jacuzzi til nosserne? Tryk på DEL-knappen, så dine venner også kan se dette produkt!