Stodderen Lars bliver gift med rødhåret nordjyde - 3 dage senere indser han sin skæbnesvangre fejl

Stodderen Lars bliver gift med rødhåret nordjyde – 3 dage senere indser han sin skæbnesvangre fejl

Noget af det vigtigste for at skabe trivsel i en husstand, er at deles om de “kedelige” pligter. Opvask, rengøring, vasketøj og så videre. Selvom nogle af pligterne faktisk kan forekomme lidt afslappende, er det ikke ligefrem noget, man glæder sig til at komme hjem til.

I “gamle dage” var det ofte kvinden, der gjorde det huslige arbejde. Men i dag er kønsrollerne heldigvis blevet mere moderne – og jeg tror, at man i de fleste par deles om pligterne.

Sådan er det hvert fald hjemme hos os, og det føles faktisk som en selvfølgelighed!

Men denne historie handler om tre mænd, der var af en helt anden mening. De fortalte deres fruentimmere, at det var kvindens pligt at holde hjemmet rent og ryddeligt – men en af reaktionerne er helt genial!

Der sad 3 mænd på en bænk i byen, som pralede med de krav, de havde stillet til deres respektive koner.

Den første mand, Bjarne, havde giftet sig med en kvinde fra Østjylland. Han havde stillet som krav, at hun skulle klare al rengøring og opvask i hjemmet.

Den første dag havde han ikke bemærket noget, men dagen efter kom han hjem til et skinnende rent hus – og opvasken var klaret, tørret og sat i skabene.

Den anden mand, Martin, fortalte, at han havde giftet sig med en kvinde fra Tønder.

Han havde givet sin kone klare ordrer om, at det var hendes opgave at klare al madlavning, opvask og rengøring.

Men første dag så han ingen resultater, det var dog langt bedre dagen efter.

På tredje dagen bemærkede han dog, at huset var rent, opvasken klaret og der stod en lækker middag på spisebordet.

Den tredje mand, Lars, havde giftet sig med en rødhåret kvinde fra Nordjylland.

Han havde fortalt sin kone, at det var hendes opgave at holde huset rent, klare opvasken, klippet græsset, vaske tøj i hånden og en lækker middag skulle stå klar på spisebordet hver aften klokken 18.

Lars fortalte, at han den første dag ikke så noget, og han så heller ikke noget dagen efter.

Men på tredje dagen havde hævelsen lagt sig så meget, at han kunne se lidt ud af det ene øje. Hvert fald så meget, at han kunne smørre en håndmad og fylde i opvaskemaskinen…

Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!