De fleste af os har med garanti oplevet at blive ringet op af en vedholdende telefonsælger, som bare nægter at give op. Sælgeren slynger ihærdigt gode tilbud omkring sig – og de lyder ofte meget bedre, end de egentlig er.
I så fald er det vigtigt at kunne afvise sælgeren på en pæn måde uden at falde for fristelsen.
Følgende historie handler om, hvordan Anders formåede at slippe af med en irriterende telefonsælger. Hans metode er ganske enkelt genial, og jeg har svært ved at lade være med at grine, mens jeg læser samtalen.
Historien, som er skrevet af Leif Westerholm, har cirkuleret rundt på internettet et stykke tid, men fortjener virkelig at blive genfortalt. Hvorvidt følgende samtale er sket i virkelighed, forbliver usagt.
Derudover er det også genialt, at Anders håndterer situationen uden at blive ubehagelig, for telefonsælgeren passer egentlig bare sit arbejde.
Historien, som er skrevet af Leif Westerholm, har cirkuleret rundt på internettet et stykke tid, men fortjener virkelig at blive genfortalt. Hvorvidt følgende samtale er sket i virkelighed, forbliver usagt.
Derudover er det også genialt, at Anders håndterer situationen uden at blive ubehagelig, for telefonsælgeren passer egentlig bare sit arbejde.
Historien lyder som følger:
– Det var da et forbandet tidspunkt at ringe på!, råber Anders og tager telefonen.
– Ja, hallo! Det er Anders!
– Hej. Jeg hedder Maria, og jeg ringer fra Telenor. Forstyrrer jeg?
– Njaaaa….
– Det lyder godt. Må jeg spørge, hvilken telefon du har, og hvor gammel den er?
– Tjah. Det er sådan en med drejeskive fra 53, tror jeg. Arvede den efter en gammel tante.
– Har du ingen mobil?!
– Jo. Det ligger nok på loftet.
– Hvad er mærket?
– Hmm… Playmobil, tror jeg det hed.
– Playmobil?!
– Ja, et stort sørøverskib. Min søn legede med det, da han var lille.
– Haha. Nej, jeg mener en mobiltelefon. I denne uge har vi et rigtig godt tilbud. Hvis du tegner abonnement, får du en iPhone 7 med i købet for kun 400 kroner om måneden. Fri SMS og opkald i 24 måneder er inklusiv i prisen.
– Hvad skal jeg dog bruge sådan en til?
– Jo, ser du, det er praktisk at have en mobil. Hvad nu hvis du går inde i byen og skal ringe efter en taxa?
– Jamen pige dog! Jeg har seks kilometer ind til byen, og jeg magter ikke at gå rundt med så pokkers langt et kabel!
– Øhm… Den er trådløs…
– Hvordan kommer stemmerne så ind i den? Har den drejeskive?
– Hvad? Nej, det er den nye model med touch-funktion. Du kan ringe, surfe og sende beskeder. Altså sende små beskeder og dele filer.
– Det der med filer er jeg ligeglad med. Jeg har en gammel fil ude i værkstedet, det må være nok! Kommer den med en pen?
– Øh… Hvilken slags pen?!
– Jeg skal for pokker brug bruge en pen for at kunne skrive en besked! Kuglepen eller blyant?
– Øhm… Det er touch, man trykker bare på skærmen…
– Hvordan ved den så, hvad jeg vil skrive?
– Men… øhm… ja…. øhm… Jeg tror bare, at vi glemmer det hele. Ny teknik er måske ikke din store styrke.
– Nej. Jeg klarer mig udemærket med min drejeskivetelefon fra 53!
– Men under alle omstændigheder, tak for din tid. Farvel.
– Farvel!
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!
