Professoren putter en finger i numsen og gør det utænkelige. Men gå ikke glip af moralen til sidst!

At være læge er ikke ligefrem en dans på roser. Først skal man studere flere år på universitetet, som efterfølgende bliver afløst af møder med patienter, hårde arbejdstider og stress.

Jeg nærer stor respekt for dem, som har valgt den karrierevej, men det var ikke noget for mig.

Følgende historie handler om en gruppe lægestuderende, og selvom de er meget kloge og belæste, har de alligevel svært ved at forstå deres professors tankegang, da han vil lære dem en vigtig lektie.

Jeg fandt den meget sjov, selvom den måske er lidt i den grove skala. Læs den færdig til sidste linje, før du dømmer historien. Jeg syntes, at moralen var ganske festlig, hvilket jeg også tror, at du vil gøre!

Synes godt om vores side, hvis du har humor, så får du en daglig skud dosis latter!

Sådan kan det gå den første dag på lægeuddannelsen…

Läkare
Shutterstock

De studerendes første lektion på lægeuddannelsen

Det var første år på medicinstudiet, og klassen skulle for første gang have en anatomilektion med et kadavar.

Der var nervøsitet i luften, da klassen kom ind i lokalet. Det var nu, fårene skulle skilles fra bukkene.

De studerende samledes omkring et bord, hvor der lå en krop under et hvidt lagen. Kort efter kom professoren ind i lokalet. Han kiggede på klassen, hvorefter han begyndte sin forelæsning.

– Inden for medicin er der to egenskaber, som er vigtigere end alle andre. Den første er, at menneskekroppen aldrig er ulækker.

For at bevise sin tese fjernede professoren det hvide lagen fra kroppen på bordet, proppede sin finger op i numsen på liget, trak den ud, hvorefter han proppede fingeren i sin egen mund.

Herefter stirrede han på de studerende og sagde:

– Okay, nu skal I gøre det samme.

De studerende tøvede i flere minutter. Men eftersom de alle var ambitiøse, gjorde de snart, hvad lægen havde bedt dem om at gøre. En efter en proppede de fingeren i numsen på kadaveret og herefter ind i munden.

Da alle studerende var færdige, tog professoren ordet igen.

– Den anden egenskab, som er ekstrem vigtig, er observationsevnen. For hvis i havde været meget opmærksomme, ville I have opdaget, at jeg proppede min pegefinger op i røven, mens jeg proppede min langefinger i munden. Så det er vigtigt at være opmærksom!

Historiens morale: Vær opmærksom og gør ikke noget, nogen fortæller dig, bare fordi du tror, at vedkommende ved mere end dig. Brug dit hoved!

Tøv ikke med at dele historien med dine venner, hvis den gav dig et smil på læben!