Han opdager at konen har en elsker – planlægger en fødselsdagsgave hun aldrig vil glemme

En mand var overbevist om, at hans kone var ham utro, men var ikke helt sikker på, hvordan han skulle håndtere denne forfærdelige situation.

Efter at have tænkt det hele igennem kom han frem til den helt rigtige måde for ham at konfrontere hende – og samtidig sørge for at vise alle, at hun var den primære årsag til, at deres ægteskab blev ødelagt. Her nedenfor kan du selv læse historien, om hvordan han håndterede situationen!

Jeg har fundet den på nettet, men kan ikke finde den primære kilde, og derfor ved jeg ikke, om det er sket i virkeligheden eller ej. Den kan sagtens være fiktiv, men uanset hvad er historien meget underholdende.

Han skriver følgende:

Jeg havde en fornemmelse af, at min kone var mig utro.

Alle advarselslamper blinkede rødt.

Hun grinede og smilede, når hun sendte sms’er, og da jeg spurgte, hvem hun skrev med, sagde hun bare, at det var hendes bror. Hun var begyndt at arbejde over næsten hver aften, og da jeg ringede til hendes kollegaer for at tjekke, om hun var på kontoret, sagde de, at hun var gået for flere timer siden. Da jeg konfronterede hende og spurgte, hvad der var sket, grinede hun bare og sagde, at det var en joke, som kollegaerne på kontoret fortalte hinandens ægtefæller.

Den meget famøse dråbe, der fik bægeret til at flyde over, var, da hun forklarede, at hun skulle ud og “købe mælk” klokken 22:30 om aftenen…. og ikke kom tilbage før klokken 02:00 om natten!

Hvis der er et godt råd, jeg kan dele efter flere års erfaring, så er det at hyre en privat detektiv, hvis du mistænker, at din mand eller kone er dig utro. De er gode til deres arbejde, og kan samle beviser, som kan hjælpe dig under skilsmissen.

Vi springer frem til min kones fødselsdag et par måneder senere. Jeg ved, hvad du tænker: hvorfor satan ventede jeg flere måneder med at konfrontere hende – og var det virkelig nødvendigt at gøre det på hendes fødselsdag?

Svaret på det første spørgsmål er, at jeg havde brug for at skaffe så mange beviser som muligt, som jeg kunne give til min advokat, og derudover skulle jeg også arrangere praktiske ting som en ny lejlighed og sådanne ting. Svaret på det andet spørgsmål: selvfølgelig skulle det være på hendes fødselsdag.

For forstår du, da jeg spurgte min kone, hvad hun ønskede i fødselsdagsgave, svarede hun meget bestemt, at jeg skulle rejse væk med mine venner weekenden over, da hun skulle arbejde og ikke ville blive mindet om, at hun var blevet et år ældre.

Jeg indså selvfølgelig med det samme, at der var noget på færde, men det var først, da jeg fandt en flaske champagne og to glas i klædeskabet, at noget eksploderede inde i mig.

Så jeg forlod lejligheden og lod hende tro, at jeg ville tage på den der forbandede weekendtur med vennerne, mens jeg i virkeligheden bare tog hjem til en ven. Derfra ringede jeg til hendes mor, far, søster og flere af hendes veninder. Værd at have i tankerne er, at hun har været en “fars pige” hele livet – han har altid været så stolt over sin datter og har hyldet alt, hvad hun har gjort.

Så jeg fortalte dem, at jeg ville overraske min kone.

Mødtes ved lejligheden

Jeg foreslog, at vi alle skulle snige os ind i lejligheden med festhatte, konfetti og en stor kage med lys, så vi kunne synge for hende om morgenen på hendes fødselsdag.

Lyder sjovt, ikke sandt? Ja, gu’ fanden var det sjovt!

Jeg sørgede for, at vi alle mødtes uden for vores lejlighed klokken 08:30 om morgenen. Vi hoppede ind i elevatoren, vi var otte personer i alt, og hendes far bar den store kage.

Jeg mindede alle om, at vi skulle være så stille som muligt. Jeg satte forsigtigt nøglen i døren, låste op og så sneg vi os på listefødder hele vejen gennem gangen mod soveværelset.

Vi havde alle en lille fløjte i munden, og faderen havde et fast greb om kagen med et smil på læberne fra det ene øre til det andet.

Så rykkede jeg døren op, mens vi råbte “Surprise!”, så højt vi kunne.

Men jeg ved ikke, hvem der blev mest overrasket. Gæsterne eller min kone… som lå splitter nøgen ved siden af sin elsker og stirrede på os med vilde øjne!

Faderen tabte kagen på gulvet, søsteren begyndte at skrige og moderen bandede højt og vildt. Jeg foregav at være lige så oprørt som alle andre, samtidig med at min kones veninde begyndte at føre os alle ud af soveværelset.

Min kone, eller rettere min ekskone, græd og skreg “hvordan kunne du gøre det”, mens hendes elsker desperat begyndte at finde sit tøj og flygte fra lejligheden.

Det var selvfølgelig en af de bedste fødselsdagsgaver, jeg nogensinde har givet!

Tøv ikke med at dele historien, hvis du mener, manden valgte at gøre det helt rigtige!