Vegetar spiste ÉN burger – blev besat af kød og er nu slagter

For flere år siden læste Tammi Jonas en bog om behandlingen af dyr på gårde, før de slagtes – og valgte derfor at blive vegetar.

”En burger ville gøre underværker”

Tammi bor i Australien med sine tre børn, og har holdt sig fra kød i flere år – indtil sin seneste graviditet.

– Jeg var på arbejde en dag og tænkte: “En burger ville gøre underværker”. Herefter gik jeg tilbage til at spise rødt kød, som oksekød og lam, en gang om ugen under graviditeten – men der gik endnu et par år, før jeg begyndte at spise svinekød og fjerkræ, siger hun til 10 Daily.

– Jeg har aldrig følt, at det var umoralsk at tage et dyreliv for mad, jeg har altid accepteret min plads i fødekæden. Men jeg følte, at det var forkert at behandle dyr så grusomt, ikke at lade dem trække vejret i frisk luft eller holde dem indespærret i et skur, siger Tammi.

Vil behandle dyrene godt

Tammis kødspisning tog hurtigt fart – og samen med sin mand Stuart begyndte hun at se på mulighederne for at drive landbrug og dyreopdræt – med fokus på at behandle dyrene på en god og etisk korrekt måde.

– Nogle trækker grænser ved slagtning og hævder, at det er forfærdeligt. Jeg er ikke enig, og mener ikke, at det er uetisk at dræbe et dyr til mad – så længe det har haft et godt og værdigt lvi, siger Tammi til Daily Mail.

Sammen med sin mand har Tammi nu drevet familiens gård og otte år – og nu spiser den tidligere vegetar mere kød end nogensinde før.

Hvad synes du om det her? Del artiklen videre for at fortælle, hvad du synes!

Exit mobile version