Johannes havde planlagt en skiferie med sin gode ven Karl. Forventningsfulde pakkede de alt udstyret i Johannes’ bil og begyndte at køre mod det nordlige Sverige.
Men efter et stykke tid endte de to ungkarle i en frygtelig snestorm, og vejret blev kun værre. De fortsatte med at køre og kom snart til en gård. De kørte ind på gårdpladsen og bankede på for at spørge, om de kunne søge ly for natten. Men da Johannes og Karl så, hvem der åbnede døren, blev de begge meget begejstrede – for der lige foran dem stod en af de smukkeste kvinder, de nogensinde havde set.
“Jeg kan se, hvor dårligt vejret er, og derfor kan jeg ikke nægte jer et sted at sove, da jeg har hele dette store hus for mig selv. Men jeg er lige blevet enke, og jeg er bange for, at naboerne begynder at snakke om, at jeg lader to ungkarle overnatte her”, sagde kvinden.
Johannes forstod hendes situation, men udtænkte hurtigt en løsning. “Vi kan bare sove i laden, det er ikke noget problem. Og hvis vejret bliver bedre i morgen, kører vi så snart, solen står op.”
Enken havde ingen problemer med dette, så Johannes og Karl arrangerede sovepladser ude i laden og sov der natten over.
Næste morgen var vejret blevet meget bedre, så de to mænd kunne begive sig ud på vejene igen. De nød en skøn ferieuge med fantastiske skiforhold.
Men cirka ni måneder senere modtog Johannes et uventet brev fra en advokat. Det tog ham et stykke tid at regne ud, hvad det hele drejede sig om, men som han så det, var der ingen tvivl om, hvem advokaten repræsenterede. Det var den smukke enke, hvor de havde tilbragt natten.
Han kørte over til sin gode ven Karl og spurgte: “Karl, kan du huske den smukke enke på gården, hvor vi overnattede, da vi skulle på skiferie?”
“Ja, det kan jeg”, svarede Karl.
Johannes spurgte: “Øhm.. Sneg du dig ind på gården den nat for at have sex med hende?!”
“Haha, tjoh, det gjorde jeg faktisk”, sagde Karl, lidt flov over at være blevet afsløret. “Ja, jooo, det må jeg erkende”.
“Og du præsenterede dig ved at bruge mit navn i stedet for at fortælle hende, hvad du hedder”, spurgte Johannes.
Karl blev om muligt endnu mere rød i ansigtet og begyndte at forklare. “Altså, jeg undskylder mange gange. Men jeg fortalte hende, at jeg var dig. Jeg gav hende dit navn. Det føltes som det bedste at gøre i den situation. Jeg er virkelig ked af det. Men hvorfor spørger du?”
“Tak, du er squ en god ven!”, svarede Johannes og fortsatte: “Hun er lige død, og hun har efterladt alle sine ejendele til mig!”
Fotokilde: Flickr/Flickr
Tøv ikke med at dele historien med dine venner for at byde dem på et godt grin!