Stop alt: Nu kan du drikke øl – med smag af tyrenosser

Det er det amerikanske bryggeri Wynkoop Brewery fra Denver, Colorado som har fremstillet den usædvanlige øl, der første gang blev præsenteret for et år siden ved en stor ølmesse, hvor den fik stor opmærksomhed. Men nu afslører bryggeriet, at man vil påbegynde en større produktion af øllen.

11 kilo ristede tyrenosser

Øllen hedder Rocky Mountain Oyster Stout og indeholder syv forskellige sorter af malt, specialhumle, ristede korn og ristede tyrenosser.

Et parti øl indeholder smag fra cirka 11 kilo ristede tyrenosser fra lokale kvæg.

Ifølge bryggeriets hjemmeside er øllen meget “mørk med en kødfuld og dyb smag af chokolade, espresso og nødder med en tør eftersmag.”

Fotokilde: Youtube

Meget stærk

Men man skal passe på med ikke at drikke for mange nosse-bajere, da den har en alkoholprocent på 7,5.

Rocky Mountain Oyster Stout vil blive solgt i et begrænset antal via sitet Lets Pour fra og med 11. marts samt udvalgte lokale butikker i en 2-pack.

Fotokilde: Wynkoop Brewery

Ville du turde at prøve en nosse-øl?

Tryk nu på DEL-knappen, så alle dine øl-elskende venner kan læse denne nyhed!

Exit mobile version