Her er pizzeriaet, der giver dig 3.700 kroner – hvis du klarer den “umulige” udfordring

En almindelig pizza har en diameter på cirka 30 centimeter, og er normalt nok til at gøre en mæt – og nogle gang propmæt.

Men nu har et pizzeria valgt at lave en kæmpe-pizza, der har en diameter på hele 86 centimeter. Hvis man klarer at spise hele monster-pizzaen, bliver man belønnet med lidt over 3.700 danske kroner, ifølge britiske The Mirror.

Hvis du er interesseret i at tage udfordringen op, skal du rejse til den irske by Dublin, hvor et lokalt pizzeria laver de gigantiske pizzaer. Her tilbyder restauranten sultne kunder 500 euro til alle dem, der formår at spise hele pizzaen i ét hug – men indtil videre har ingen formået at spise op.

100 har forsøgt

Ejeren Anthony Kelly er selvsikker og tror ikke, at nogen nogensinde formår at spise den store pizza, der består af tomat, ost og salami. Og hvordan ved han det? Over 100 personer har allerede forsøgt, men uden succes.

Men det er dog ikke kun pizzaen, der skal spises op, før man kan få fingre i pengepræmien. Man skal også kunne drikke to store milkshakes, hvilket er endnu en forklaring på, at restaurantens “wall of fame” stadig er tom.

Kunne spise tre slices

Avisen Dublin Live sendte en journalist, Cormac, ud til pizzeriaet for at gøre et forsøg.

Selvom han kæmpede bravt, formåede han kun at spise tre slices, dvs. en fjerdedel af pizzaen, og han havde ikke drukket nogen milkshakes. Cormac spiste af pizzaen i 35 minutter, inden han måtte erkende sit nederlag.

Det her er bestemt en gigantisk pizza! Tryk nu på del-knappen, så dine sultne venner kan se denne monster-pizza!