Advokat: Det burde være ulovligt at spise kød

Kød, vegaisme, klima og miljø er emner, som man taler om i hele verden lige nu.

Det ene påvirker det andet, men der hersker delte meninger om, hvordan vi bedst muligt skal passe på vores planet.

Mens nogle hævder, at forbud er den rigtige vej at gå, mener andre, at det er op til den enkelte person at leve livet, som man har lyst til.

Men nu lufter en advokat et kontroversielt forbud, der muligvis kan være på vej.

En britisk stjerneadvokat mener, at det inden for en overskuelig fremtid kan blive ulovligt at spise kød. Han mener, at den negative klimapåvirkning som røde bøf og pølser har på miljøet skal have konsekvenser.

Som at ryge indendørs

Michael Mansfield, der er kendt i England, kalder vores kødforbrug en “bevidst ødelæggelse af naturen” – og den 77-årige advokat mener, at man kan sammenligne det med, at det nu er forbudt at ryge på restauranter.

Michael Mansfield. Foto: Flickr

Under en tale for Labour-partiet ved en konference i Brighton for nylig sagde Mansfield:

“Når vi ser på de skader, kødspisere forårsager vores planet, er det ikke helt skørt at tro, at det bliver ulovligt en dag.”

“Der er mange ting, der engang blev betragtet som almindeligt, men som nu ikke er tilladt – som at ryge indendørs”, sagde han ifølge Ladbible.

Foto: tOrange.biz

I sin lange karriere har Mansfield haft mange prominente sager – og har blandt andet repræsenteret ofrene efter Hillsborough-ulykken. Uanset hvad man synes om hans holdninger, er det svært at se bort fra nogle af de fakta, han præsenterede under konferencen, der var arrangeret af velgørenhedsorganisationen Viva.

Blandt andet at verdens tre største kødproducenter samlet står bag flere drivhusgasser end helle finansverdenen, skriver Ladbible.

Hvad mener du – skal det være lovligt eller ulovligt at spise kød?

Giv din mening til kende i kommentarfeltet på Facebook eller del artiklen med dine venner for at se, hvad de mener!