Undersøgelse viser: Her er det mest liderlige stjernetegn

Det her med astrologi plejer altid at dele vandene.

Nogle mener, at det hele er falsk, mens andre mener, at det er meget spændende at læse om stjernetegn.

Uanset hvad kan man nu i hvert fald konstatere hvilket stjernetegn, der er det mest liderlige – ifølge en ny undersøgelse.

Det er sexlegetøjssiden Lovehoney, som har lavet undersøgelsen. De analyserede deres salgstal fra januar 2020 til december 2021 og fandt ud af, hvilket stjernetegn der købte mest sexlegetøj.

Det mest liderlige stjernetegn

Øverst finder vi krebsen. Personer født mellem 22. juni og 22. juli har absolut den største sexlyst.

løbet af den målte periode købte de sexlegetøj for elleve millioner britiske pund, hvilket svarer til næsten 100 millioner danske kroner. Det er hele syv procent mere end stjernetegnet på andenpladsen, tyren.

På plads tre, fire og fem finder vi tvillingerne, vædderen og løven.

Astrologens forklaring

Lovehoney talte også med astrologen Inbal Honigman om stjernetegnenes seksualitet. Dette er, hvad hun siger om det liderligste stjernetegn, krebsen:

“For krebsen er hud-mod-hud-følelsen nærmest en spirituel oplevelse. De føler sig åbne og begejstrede, når de mærker, at en partner har svært ved at holde hænderne fra dem. Et fysisk stjernetegn.”

Kender du en krebs, der er liderlig ud over det sædvanlige?