Donald Trump har en dobbeltgænger: Hun er spansk kartoffelavler

Man hører ofte, at vi alle har en dobbeltgænger et eller andet sted i verden – og jeg indrømmer gerne, at det er en ret fascinerende tanke. Tænk bare, at der går en eller anden rundt, der ligner en utroligt meget, uden man selv er klar over, hvem det er.

Skeptikere vil selvfølgelig påstå, at det der med dobbeltgængere er det pure opspind. Men vi skrev dog en artikel tidligere i år (17 fremmede som mødte deres dobbeltgænger ved et tilfælde), som er et strålende bevis på, at det der med dobbeltgængere har gang på jorden.

Sådan noget er selvfølgelig ekstra fascinerende, hvis en person har et nærmest unikt eller specielt udseende. Det kan også være sjovt, når det handler om personer, der ligner berømtheder – og som sågar tjener penge på det.

Du har måske tænkt tanken, hvordan Donald Trump, USAs præsident og verdens mægtigste mand, ville se ud, hvis han var kvinde? Men bare rolig, nu behøver du ikke at spekulere i det længere!

En spansk kartoffelavler fra Cabana de Bergantiños-området er netop nu blevet verdensberømt ved lidt af et tilfælde, efter hun fik besøg af en journalist, skriver Business Insider.

Twitter/@mmpadellan

Hun er glad og ubekymret

Årsagen til kvindens berømmelse er, at hun ligner Donald Trump på en prik, og selv om journalisten besøgte kvinden af en helt anden grund, så er opdagelsen nu blevet en viral succes verden over.

Efter besøget lagde journalisten et billede af kvinden, Dolores Leis Antelo, på sin Instagram, hvor kartoffelavleren stod med en spade over skulderen. Herefter gik der ikke lang tid, før flere tusinder havde bemærket ligheden med den amerikanske præsident.

Det har også ført til kreative og sjove billeder af temaet, som det her nedenfor!

Kartoffelavleren har hverken computer eller telefon, skriver Huffington Post. Hun har været lykkeligt gift med sin mand i 40 år, og er nu overrasket over den pludselig berømmelse.

– Det virker til, at billedet af mig har rejst langt. Jeg tror, at det skyldes min hårfarve, siger hun ifølge den spanske avis La Voz de Galicia.

Wikimedia Commons

Ifølge Huffington Post er Dolores Leis Antelo eftersigende glad og ubekymret over, hvor mange der mener, at hun ligner verdens mægtigste mand.

Er det ikke utroligt, hvor meget de to ligner hinanden? Tryk nu på del-knappen for at sprede grinet videre til dine venner!