Hvis du spørger mig, kan romantik på arbejdspladsen kun give problemer. Min far plejede altid at sige, at man ikke skal, undskyld sproget, “Skide hvor man spiser”.
Men det kan dog godt være svært, tror jeg. For det er jo meget normalt, at man møder de fleste nye folk via sit arbejde.
Denne historie handler om et par kollegar, som vælger at prøve lykken som et par. Men det hele går slet ikke, som de havde forventet.
Jeg hørte denne frække vits for lidt over 10 år siden, men det er en rigtig klassiker, der stadig er lige god i dag. Selvom jeg faktisk havde hørt den før, om end i en lidt anden udgave, så grinte jeg højt af slutningen!
Martin og Johanne var kollegar og arbejdede på samme kontor. Martin, som var lidt genert, var gået og blevet lidt forelsket i Johanne, som slet ikke var genert. Tværtimod.
Hun var meget udadvendt og initiativrig – selvom hun var relativt ny på arbejdet og kun 18 år gammel.
Efter lang tids betænkningstid tog Martin endelig modet til sig og inviterede Johanne på en date. Hun takkede ja, og de valgte at skulle ses allerede samme aften. Martin skulle komme og hente hende klokken 19.
På vej hjem til Johanne gik Martin ind i en blomsterbutik og købte en stor buket røde roser – sådan som hans mor havde opdraget sin dreng til at gøre, når han skulle imponere en smuk kvinde. Da han kom frem til Johannes lejlighed, ringede han lidt nervøst på døren.
Johanne åbnede døren og fik roserne, der var pakket ind i papir. Da hun rev papiret af og så pakkens indhold, blev hun helt vild, flåede tøjet af og kastede sig nøgen på ryggen på sofaen.
Hun spredte sine ben meget indbydende og råbte: “Det her er for blomsterne, Martin!”
Stakkels generte Martin vidste ikke, hvad han skulle gøre af sig selv. Men efter lidt tid fremstammede han lidt forsigtigt: “Har du virkelig ingen vaser?”
Det er ikke så nemt, når man er genert og uerfaren…
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!
