Sjovt klip: Schæfer bliver ikke førerhund – nu tager han hele nettet med storm

Jeg tror faktisk, de fleste af os kan blive enige om, at hunde er fantastiske kæledyr. Derudover er mange racer også yderst intelligente og kan trænes til alt fra politihunde til servicehunde – og det er nemt at blive imponeret af, hvad vores firbenede venner kan opnå.

Det er ekstremt fascinerende at se eksempelvis fører- og politihunde, når de udfører deres vigtige arbejde. De sætter virkelig en stolthed i deres arbejde, og mange personer er mere eller mindre afhængige af en hunds hjælp.

At have daglige rutiner eller opgaver kan også være sundt for hunde. Ligesom mennesker er vaner, tænkning og ansvarlighed noget, som selv dyr han have gavn af.

Når en hund eksempelvis skal trænes til at blive førerhund for at hjælpe en person med f.eks. funktionsnedsættelser, er der en række tests, som hunden skal bestå.

Skal have et stort overblik

Ifølge personalet på Double H Canine Training Academy, som sitet Goodfullness har skrevet om, kan næsten alle hunde trænes til at blive gode førerhunde. Nogle hunde har selfølgelig bedre forudsætninger end andre, men med en stor portion tålmodighed og den rigtige tilgang kan de fleste hunde blive servicehunde.

Det er egentlig ikke så kompliceret, skriver sitet. Derimod skal en potentiel førerhund have et stort overblik, være rolig og være i stand til at registrere, hvordan ejeren har det.

En helt speciel hund, som Double H Canine Training Academy tog ind for at træne til førerhund, er Ryker. Han er en schæfer, der elsker at hjælpe til på sin helt egen måde. Han er altid glad og nysgerrigheden er i top!

Bliver ikke førerhund

I et videoklip fra Rykers træning – som dog skulle vise sig at gå helt galt – kan man tydeligt se, hvor glad og legesyg schæferen er. Han bestod ikke mange af de nødvendige prøver, men hvad gør det, når man er så stor en glædesspreder?

Da Ryker skal hente en vandflaske, vælger han i stedet at bide hul i den. Da han skal assistere en person med rollator, bliver han i stedet legesyg efter at lege med tennisboldene under benene – og det viser sig også at være meget risikabelt at sidde i kørestol bag den lille bandit.

Personalet elskerden legesyge Ryker – og selvom han aldrig bliver førerhund, kan vi nok garantere, at han kommer til at forgylde manges tilværelse på andre måder! For han er virkelig en charmetrold!

Se nu den vidunderlige og latterfremkaldende video fra Rykers træning!

[arve url=”https://www.facebook.com/doublehcanine/videos/276602006381882/” controlslist=”21:12″ /]

Tryk nu på del-knappen, så dine venner også kan se denne vidunderlige video!