Nogle gange kan vores verden forekomme meget seriøs, stressende og alvorlig. Så derfor kan det være skønt at læse en sjov historie og grine højt for sig selv.
Jeg er ikke klar over, om du har læst denne historie før, men jeg grinte højt, da jeg læste den, og derfor kunne jeg ikke lade være med at dele den med jer.
Den fiktive historie begynder ganske harmløst med en lille dreng, der kommer ned for at spise morgenmad en morgen. Men man mærker, at drengen har noget, han er meget ivrig efter at fortælle, og inden dagen er overstået, får hans mor kaffen galt i halsen…
Læs historien her nedenfor – jeg vil næsten garantere, at du vil trække på smilebåndet, når du læser sidste sætning. Og glem ikke at dele historien med dine venner på Facebook, da delt glæde er dobbelt glæde!
Steffan og Maria var et par, men de havde ikke råd til deres egen lejlighed, og derfor boede de hos deres forældre. En nat skulle de sove hjemme hos Steffans forældre.
Morgenen efter kom Steffans lillebror, Lars, ud i køkkenet for at spise morgenmad.
Lige før han skulle i skole, spurgte Lars sin mor, om Steffan og Maria var stået op.
“Nej”, svarede moren.
Lars spurgte: “Ved du, hvad jeg tror?”
“Jeg vil ikke høre, hvad du tror. Du skal i skole”, svarede moren.
Lidt senere den dag kom Lars hjem for at spise frokost. Han spurgte igen sin mor: “Er Steffan og Maria stået op?”
“Nej”, svarede moren.
Lars spurgte: “Ved du, hvad jeg tror?”
“Jeg er ligeglad med, hvad du tror. Spis din frokost og gå tilbage i skole”, svarede moren.
Efter skole kom Lars hjem igen.
Han spurgte endnu engang: Er Steffan og Maria stået op nu?”
“Nej”, svarede moren.
“Ved du, hvad jeg tror?”, sagde Lars.
Moren afbrød Lars: “Jaja, ud med sproget. Hvad er det, du tror?”
Lars svarede:
“I går aftes kom Steffan ind på mit værelse for at låne den vaseline, som jeg plejer at bruge til min tørre hud. Men jeg tror, at jeg kom til at give ham min superlim…”
Tøv ikke med at dele historien, hvis den fik dig til at trække på smilebåndet!
