En dag kom lille Emil hjem fra skole og var usædvanligt glad. Det var meget tydeligt, at der var sket noget specielt i skolen.
– Er der noget, du gerne vil fortælle, min søn?, spurgte faren.
– Ja, det er der faktisk, svarede sønnen. Jeg har mødt en pige, jeg er helt vild med. Hun er smuk, klog og vi har de samme interesser!
– Ser man det, det lyder da skønt! Hvem er hun?
– Det er Sandra, naboens datter. Du ved hende med det lange, blonde hår.
Så kiggede faren pludselig lettere deprimeret på sin søn og lagde armen om ham.
– Det beklager jeg, men jeg ville ønske, at du ikke havde sagt det. Der er noget, jeg er nødt til at fortælle dig, men du må love aldrig at sige noget til din mor. Men Sandra er faktisk din søster, så hun kan ikke være din kæreste.
Emil blev selvfølgelig lidt mut, men lovede sin far ikke at sige noget til sin mor.
Et par måneder senere kom Emil igen overlykkelig hjem fra skole. Han sagde jublende:
– Far! Jeg er forelsket i en ny pige – og hun er endnu bedre end den første!
– Det var skønt, svarede faren. Hvem er hun?
– Det er Anne, du ved, den anden nabos datter!
– Åh nej, jeg ville ønske, at du ikke havde sagt det. Nu bliver det lidt pinligt, men Anne er også din søster…
Endnu engang blev Emil utroligt skuffet, men lovede ikke at fortælle sin mor noget.
Dette gentog sig et par gange – og til sidst var Emil så frustreret, at han begyndte at græde på sit værelse. Døren stod på klem, og da moren kunne hører sin søn græde, gik hun indt til ham og spurgte, hvad der var galt.
– Hvad er der galt, Emil? Har du lyst til at tale om det?
– Mor, jeg er så vred på far. Jeg har nu været forelsket i 5 forskellige piger, men kan ikke være deres kærester, fordi far er deres far!
Moren krammede sin søn og hviskede:
– Åh Emil, du kan være kærester med lige den, du har lyst til. For han er ikke din far…
Tøv ikke med at dele vitsen med dine venner, hvis den gav dig et smil på læben!