Sjov historie: 17-årig datter tager kæresten med hjem for første gang

17-årige Johanne havde til forældrenes store glæde fået en kæreste. Denne aften skulle han introduceres for svigerforældrene for første gang.

Hjemme ved forældrene spiste de alle en god aftensmad sammen, og Johannes far spurgte lidt forsigtigt (han ville ikke være for direkte i starten), hvad fyren lavede.

– Jeg arbejder som vagtmester i en kirke, svarer den unge mand.

– Ser man det. Er du så religiøs?

– Ja! Gud er min nærmeste ven!

”Det skal Gud nok klare”

Johannes familie var slet ikke religiøse, og arbejdede primært inden for finansverdenen. Så den nu lidt bekymrede far sørgede for at få lidt alenetid med datterens kæreste efter middagen. Nu var det på tide at gå lidt til den unge mand, tænkte faren.

– Vagtmester i kirken… så kan du da ikke tjene alverden. Hvordan har du tænkt dig, at det skal gå sådan rent økonomisk i fremtiden?, spurgte faren.

Den unge mand bliver lidt forvirret over spørgsmålet, men siger;

– Det skal Gud nok klare.

– Men hvad med den diamantring, som jeg gerne vil have, at min datter skal have til sit bryllup om nogle år – hvordan vil du få råd til at købe den?

– Det skal Gud nok klare, bliver svaret igen.

– Jeg vil også gerne have, at min datter skal flytte ind i et stort fint hus og køre en god og sikker bil. Hvordan har du tænkt dig at klare det?

– Det skal Gud nok klare.

 

Faren giver op, og senere samme aften, da han ligger i sengen med sin kone, spørger hun, hvordan samtalen med datterens kæreste gik.

– Tjoh, svarer faren. Han har ikke styr på sin økonomi, har knap nok råd til at blive gift med vores datter på rådhuset – og han tror åbenbart, at jeg er Gud….

Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!

Exit mobile version