Unge bøller kaster mudder på politibil – men politiets benhårde svar lærer møgungerne en lektie for livet

At begå dumheder hører ungdommen til, det er vel der udtrykket ”ung og dum” kommer fra. Man har kroppen fuld af hormoner og har ofte let ved at bukke under for gruppepres – det er ganske enkelt ikke nogen dans på roser at være teenager.

Men det vigtigste er, at man lærer af sine fejltagelser og dumheder, så man ikke gentager dem. For at lære sin lektie kan man sommetider behøve lidt hjælp fra de voksne.

Det fik disse to engelske 16-årige, da de kastede mudder på en forbipasserende politibus, skriver britiske Metro.

Det var en søndag aften, da de to bøller, begge 16 år gamle, kastede mudder på en politibus.

Vaskede med tandbørster

For politiet i bussen var der ingen problemer med at håndtere de to bøller og tage dem med tilbage til den lokale politistation i Peterlee, Sunderland.

Men i stedet for at udarbejde en politirapport om forstyrrelse af den offentlige orden, så valgte betjentene at uddele en helt anden straf.

Politiet ringede til drengenes forældre og fortalte, hvad der var sket. Forældrene måtte tage til politistationen med tandbørster, som drengene derefter måtte bruge til at vaske stationens køretøjer med.

Foto: Twitter

”Kunne tænke over deres fejl”

I sidste uge lagde politiet et billede ud af de renvaskede køretøjer, hvilket blev mødt med jubel fra byens indbyggere.

– At kaste ting på kørende køretøjer kan få alvorlige konsekvenser. Dette er en mulighed for, at disse drenge kan tage konsekvensen af deres egen handling, men også en mulighed for, at vores betjente kunne tale lidt med drengene og forsøge at guide dem i den rigtige retning, siger konstabel Emma Kay til Metro.

Forældrene til drengene bakkede op om betjentenes beslutning og er taknemmelige for, at de fik en mulighed for at forsøge at tale dem til rette.

Disse fyre lærte nok en lektie for livet – de har lært ikke at kaste ting på politibiler igen!

Tryk nu på DEL-knappen for at hylde politiets arbejde!