Eli, 27 har dækket hele kroppen med blæk – har tatoveret øjnene og indersiden af munden

Mens mange af os stiller sig tilfreds med at smelte ind i mængden, er nogle mennesker næsten som besatte af at stikke ud og være helt unikke. For at opnå det skal de fleste gennemgå operationer, indgreb og justeringer af udseendet.

Det er ikke noget, jeg kunne finde på at gøre, men det er trods alt et personligt valg – og det skal man selvfølgelig acceptere. Selv om det selvfølgelig aldrig bliver aktuelt for flertallet af os at gennemgå en så drastisk forvandling.

27-årige Eli Ink bor i byen Brighton i Storbritannien. Han arbejder som tatovør – og for 10 år siden påbegyndte han et projekt, hvor han var fast besluttet på at dække hele sin krop med tatoveringer.

Og i dag er næsten hver millimeter dækket af blæk.

Picasso er idolet

Eli er meget kunstinteresseret og mener, at Picasso har været en stor inspirationskilde for ham. Selv når det kommer til forandringen af hans krop.

Instagram/Eli Ink

– At begynde at forandre mit udseende blev derfor et naturligt skridt, siger Eli Ink til Daily Mail og afslører, at hans mål er at komme til at se ud som en abstrakt karakter på et maleri.

– Den eneste, der kan forstå min forvandling, er mig selv. Jeg vil aldrig forsøge at forklare det for andre.

Instagram/Eli Ink

I løbet af de seneste 10 år har han regelmæssigt tatoveret sin krop, som mange steder er dækket af flere lag blæk. Han har også tatoveret indersiden af munden samt gjort øjenviderne sorte. Derudover har den 27-årige tatovør også store ringe i underlæben og næsen.

“Bliver aldrig færdig”

Men selv om han allerede har forandret stort set hele sit udseende, så er han ikke færdig.

– Jeg bliver aldrig færdig. Jeg vil fortsætte med at studere kropsmodifikationer hele mit liv og konstant forsøge at forbedre mit arbejde, siger han – og fortæller, at den konstant igangværende proces er med til at gøre projektet “smukt”.

Før han begyndte projektet. Foto:: Instagram/Eli Ink

Eli Ink siger selv, at han sætter pris på at få komplimenter, selv om han primært får negative kommentarer på grund af sit udseende – men dem er han blevet bedre til at ignorere. Selvom hans udseende er så tilpas anderledes og opsigtsvækkende, at synet af ham har fået børn til at græde.

– Det er selvfølgelig altid sjovt at få en kompliment, men den ældre generation ser næsten altid ned på mig og forsøger ofte at få mig til at føle mig værdiløs. Alt handler om, hvordan man håndterer det. Jeg er faktisk blevet ligeglad.

Tryk på DEL-knappen, hvis du mener, at dette var lidt skørt – eller skriv en kommentar om din holdning til Elis forvandling!