På det seneste havde den lille nordjyske landsby fået store problemer, da alt for mange af indbyggerne besøgte den lokale kro, og nu var størstedelen af byen samlet til et AA-møde, som byens præst havde indkaldt til.
Noget skulle gøres
Præsten var fast besluttet på at gøre noget ved sagen, og beskyldte kroejeren for at have lokket alle landsbyens indbyggere i fordærv.
– Hvem er den rigeste her i byen? Det er kroejeren. Hvem har de største biler? Det har kroejeren? Og hvem betaler for alt dette? Jo, det gør I, der drikker som et hul i jorden på hans kro, råbte præsten i håb om, at alle forstod budskabet.
”Det var en øjenåbner”
Dagen efter gik præsten rundt i byen for at se, hvordan hans dundertale var blevet modtaget af indbyggerne. Pludselig løb han ind i den lokale boghandler Bjarne, der selv var ude at gå. Bjarne tog fat i præsten hånd og rystede den voldsomt.
– Tak for din tale i går. Det var virkelig en øjenåbner, sagde Bjarne til præsten, der lyste op.
– Det er jeg glad for, Bjarne. Så forventer jeg, at du aldrig drikker alkohol mere, sagde præsten til Bjarne, der løftede øjenbrynene og svarede.
– Øhm, tjoh, øhm… Njaah, det tror jeg ikke. Men jeg har besluttet at bygge boghandlen om til et værtshus.
Slutningen fik mig til at grine højt! Tøv ikke med at trykke på del-knappen for at byde dine venner på et godt grin!