Historien, som er skrevet af Leif Westerholm, har cirkuleret rundt på internettet et stykke tid, men fortjener virkelig at blive genfortalt. Hvorvidt følgende samtale er sket i virkelighed, forbliver usagt.
Derudover er det også genialt, at Anders håndterer situationen uden at blive ubehagelig, for telefonsælgeren passer egentlig bare sit arbejde.
Historien lyder som følger:
– Det var da et forbandet tidspunkt at ringe på!, råber Anders og tager telefonen.
– Ja, hallo! Det er Anders!
– Hej. Jeg hedder Maria, og jeg ringer fra Telenor. Forstyrrer jeg?
– Njaaaa….
– Det lyder godt. Må jeg spørge, hvilken telefon du har, og hvor gammel den er?
– Tjah. Det er sådan en med drejeskive fra 53, tror jeg. Arvede den efter en gammel tante.
– Har du ingen mobil?!
– Jo. Det ligger nok på loftet.
– Hvad er mærket?
– Hmm… Playmobil, tror jeg det hed.
– Playmobil?!
– Ja, et stort sørøverskib. Min søn legede med det, da han var lille.
– Haha. Nej, jeg mener en mobiltelefon. I denne uge har vi et rigtig godt tilbud. Hvis du tegner abonnement, får du en iPhone 7 med i købet for kun 400 kroner om måneden. Fri SMS og opkald i 24 måneder er inklusiv i prisen.
– Hvad skal jeg dog bruge sådan en til?
– Jo, ser du, det er praktisk at have en mobil. Hvad nu hvis du går inde i byen og skal ringe efter en taxa?
– Jamen pige dog! Jeg har seks kilometer ind til byen, og jeg magter ikke at gå rundt med så pokkers langt et kabel!
– Øhm… Den er trådløs…
– Hvordan kommer stemmerne så ind i den? Har den drejeskive?
– Hvad? Nej, det er den nye model med touch-funktion. Du kan ringe, surfe og sende beskeder. Altså sende små beskeder og dele filer.
– Det der med filer er jeg ligeglad med. Jeg har en gammel fil ude i værkstedet, det må være nok! Kommer den med en pen?
– Øh… Hvilken slags pen?!
– Jeg skal for pokker brug bruge en pen for at kunne skrive en besked! Kuglepen eller blyant?
– Øhm… Det er touch, man trykker bare på skærmen…
– Hvordan ved den så, hvad jeg vil skrive?
– Men… øhm… ja…. øhm… Jeg tror bare, at vi glemmer det hele. Ny teknik er måske ikke din store styrke.
– Nej. Jeg klarer mig udemærket med min drejeskivetelefon fra 53!
– Men under alle omstændigheder, tak for din tid. Farvel.
– Farvel!
Tøv ikke med at dele historien, hvis den gav dig et smil på læben!