Kone skriver rasende brev til mandens elskerinde – giver hende 7 regler, som hun skal følge

Utroskab er noget, jeg end ikke ønsker skal ske for min værste fjende. Det er forfærdeligt og efterlader sår, som tager flere år at komme over.

At være utro mod nogen, man siger, man elsker, er utilgiveligt i min bog. Ingen har fortjent at blive udsat for det.

Denne historie har cirkuleret rundt på nettet i et stykke tid, og jeg ved ikke, om det er sket i virkeligheden eller ej. Men hvis det ikke skete for Melanie, er det uden tvivl sket for nogen anden, og derfor vælger jeg et dele teksten med jer.

På den værst tænkelige måde fandt Melanie ud af, at hendes mand var utro. Faren til hendes to børn havde en elskerinde ved navn Jennifer…

Mange andre ville måske have efterladt ham i stilhed. Man ønsker ikke, at naboer, familie og venner skal opdage skammen.

Men den skam var slet ikke Melanies, eller hvad?

I stedet valgte Melanie offentligt at dele et brev på Facebook, som hun havde skrevet til sin mands elskerinde. Med lige dele humor og mod genvinder hun initiativet – og det om noget fortjener at blive hyldet!

Den utro mand knuste ikke blot Melanies hjerte, men også to børns. Hvilket var meget unødvendigt…

OBS! Dette er et genrefoto og viser ikke de omtalte personer i denne fiktive historie. Foto: Shutterstock

Her er brevet

“Kære Jennifer,

Tak for at du efterlod bidemærker over hele min mands brystkasse i går aftes. Jeg sætter virkelig pris på det, you go girl!

Du har befriet mig og mine børn.

For at belønne dig for din indsats, vil jeg gerne tilbyde dig, at du kan beholde min mand. Hvis du accepterer din medalje, så skal du være opmærksom på følgende regler:

1. Du er nødt til at forsørge ham. Han vil have ansvaret for at skulle betale børnepenge til to børn og skal også betale mange penge til mig, da jeg har gået hjemme i ti lange år og taget mig af hans børn. Så glem hans penge, de er mine.

2. Du er nødt til at købe nyt tøj til ham. Altså, der skete et lille “uheld” tidligere på dagen. Efter han var kommet ud af bruseren, så jeg ham med de små kærlighedsbid overalt, og lige i det øjeblik skete der noget mærkeligt. Et stort sort hul åbnede sig pludselig i vores soveværelse!

Det var så mærkeligt! Alt hans tøj forsvandt ned i hullet, så du kan klæde ham i det tøj, du lyster. Måske et par læderbukser? En snor?! Valget er dit!

3. Du er nødt til at sige farvel til ham hveranden weekend. Han skal nemlig møde sine børn. Eftersom han åbent erkendte (foran masser af mennesker), at du ikke er mere end en “dum beruset gås”, så må du aldrig møde mine børn, eftersom jeg tænker på deres sikkerhed.

4. I får aldrig et velfungerende sexliv. Ja, jeg ved godt, at I havde sex i går. Men efter han kom til skade med sin ryg for fire år siden, har hans penis ikke fungeret, som den skal. Ærgeligt for dig, for inden skaden have vi DET BEDSTE SEX NOGENSINDE, og vi elskede hele tiden. Og forresten, ryggen bliver aldrig normal igen. Det er en nerveskade i hjertet, det må du bare leve med.

5. Ingen returret, tak! Jeg vil aldrig nogensinde have ham tilbage eller endsige lukke ham ind i mit hus igen. Han havde noget godt her, men valgte dig i stedet. Du kan forsøge, men jeg tvivler kraftigt på, at du kan leve op til det, han havde her.

6. Du er nødt til at acceptere, at han vil give dig skylden for alt dette. Da han tiggede om tilgivelse med tårerne trillede ned ad kinderne, fortalte han, at du havde grint, da du bed ham og sagde; “Jeg håber, at din kone ser det her”. Jeg kan fortælle dig, at dit ønske gik i opfyldelse og at han er vred, meget vred…. på dig.

7. Og sidst men ikke mindst: Det her er egentlig mere en advarsel end en regel. Jeg vil gøre det til min livsmission at optage så meget af hans tid som muligt med det mest meningsløse, jeg kan komme i tanke om – bare for at gøre livet surt for dig. Jeg vil påføre ham samme smerte, som han påfører vores børn lige nu.

Og han kommer til at smile og lade som ingenting foran mig og mine børn. Det er dig, som nu skal bruge utallige timer på at lytte til ham, når han brokker og beklager sig.

Og hvis du skulle undre dig? Jeg føler ingen skyld ved at gøre dette.

Så tak igen, Jennifer.

Du har vist mig, at 13 år og 2 børn ikke er nogen match for dig og dine små, søde bidemærker.

Jeg accepterer mit nederlag og giver dig en mand, der er værd at vinde… Han er dit problem nu!”

Kilde: Boreddaddy.com

Synes du, at kvinden gik over stregen? Forstår du hendes vrede? Del gerne artiklen videre og deltag i diskussionen på Facebook.