Små børn er bare for herlige! Selvom de kan være lidt stædige, kræve både det ene, det andet og det tredje, så er de trods alt en kilde til evig inspiration og grin.
Som lille har man endnu ikke fået det der sociale filter, som vi voksne har, og de siger, hvad de mener og tænker – uanset situationen.
Småbørn har nogle gange også en lidt anderledes logik end voksne, hvilket denne fiktive, sjove historie med en 3-årig på toilettet viser på den mest vidunderlige måde.
En af mine kollegaer sendte den til mig for et par dage siden, og jeg fandt den så herlig og finurlig, at jeg følte en inderlig trang til at dele den med jer!
3-årige Emil sidder på toilettet for at lave “nummer to”. Med sig på toilettet har en en lille billedbog, han sidder og kigger i. Men cirka hvert 10. sekund lægger han bogen fra sig, tager fat i toiletsædet med den ene hånd og slår sig selv oven på hovedet med den anden hånd.
”Hvorfor tager det så lang tid”
Hans mor, der er glad for, at Emil er begyndt at gå på toilettet selv, begynder nu at blive lidt nervøs, da hendes elskede søn ikke er blevet færdig endnu.
Minutterne tikker, og efter næsten 20 minutter banker moren nervøst på døren.
– Skat, hvorfor tager det så lang tid? Du har været derinde i et stykke tid nu.
Emil svarer:
– Jeg har det fint, mor. Men jeg er ikke færdig med at lave pølser endnu.
”Hvorfor slår du dig i hovedet?”
Moren er stadig bekymret og går ind til sønnen.
Han sidder helt stille på toilettet med sin stol, lægger den fra sig og slår sig så oven på hovedet med den ene hånd.
– Men Emil, du kan sidde der et par minutter mere, men hvorfor slår du dig selv i hovedet?, spørger moren lidt forvirret.
Så svarer Emil, som om det var det mest selvfølgelige i hele verden.
– Det virker på ketchup!
Det her er en virkelig vidunderlig historie – børn er bare for herlige! Tryk nu på del-knappen, så dine venner også kan læse dette!
