At grine er noget af det absolut bedste i verden, hvilket de fleste af os nok kan blive enige om. Du kender med med garanti den der følelse, hvor det ligefrem bobler i hele kroppen, og det føles som om, at det kan briste til enhver tid.
Ofte ender man i sådanne situationer, når det er forbudt at grine, måske fordi det netop er forbudt. Følgende sjove historie læste jeg første gang, da jeg sad i venteværelset ved tandlægen. Det var måske ikke det mest hensigtsmæssige sted at begynde at skraldgrine, så jeg måtte kæmpe hårdt for at holde grinet tilbage!
Nuvel – her er historien!
Vi befinder os på en folkeskole i Malmø. Lærerinden Marit underviser i samfundsfag og fortæller, hvad det betyder at være svensk. Herefter diskuterer de forskellige nationaliteter, men til sidst vil læreren sikre sig, at alle eleverne har forstået ræsonnementet.
– Så, alle der er svenske her – ræk hånden op!
”Er ikke svensker”
Hænder flyver op i luften som fyrværkeri i hele klasseværelset. Alle elever sidder stolte med en hånd i vejret – undtagen lille 7-årige Anne.
– Så Anne, hvorfor rækker du ikke hånden i vejret?, spørger Marit irriteret.
– Fordi jeg ikke er en svensker, svarer hun.
Læreren bliver rød i ansigtet: “Hvorfor kan den forbandede unge ikke forstå det?!”, tænker hun for sig selv.
– Hvorfor betragter du ikke dig selv som en svensker?
– Min far er fra Danmark, og min mor er fra Danmark, så jeg er dansker!
Nu bliver Marit rasende. Hun mener, at den 7-årige er langt ude.
– Ser man det. Men hvis din mor var idiot, og din far var idiot – hvad ville du så være?, siger hun med en oprørt stemme.
Anna lyser op:
– Så havde jeg været svensker!
Tøv ikke med at dele vitsen, hvis den gav dig et smil på læben!